HVID KNABSTRUP

Buy ONLINE 

NØDDEBO KNABSTRUP

1907-1988

STEL GLAS BESTIK FIGURER O.M.A.

Knabstrup stempler: De første lervarer var uden stempel. Først med Frida Schous overtagelse af lervarefabrikken er det muligt at identificere produkterne fra Knabstrup. Fabriksmærket, der ses fra 1929, er en rygende ringovn.
Det blev stemplet i lervarene før brændingen i form af et indpresset mærke. Senere blev stemplerne påført med stempelfarve, men med samme motiv. Navnet Knabstrup blev også stemplet i mange af varerne. Endnu senere blev den stemplede pottemagerovn suppleret med navnet Knabstrup i et skriftbånd under ovnen og med teksten "Made In Denmark" anbragt som omskrift. Indtil 1972 anvendtes mærket med ringovnen.
  Derefter indregistreredes fabrikken med et nyt mærke; et spejlvendt "K" efterfulgt af et retvendt "K", som tilsammen stod for Knabstrup Keramik. Der var desuden et s igennem ringovnsstemplet, og det indikerede stentøjsfabrikation. Derudover fandtes der mange andre slags stempler, der oftest var signaturer for diverse kunstnere.

    KNABSTRUP LERVAREFABRIK

DANSK KVALITET GENNEM 80 år

 Billedhuggeren Johannes Hansen (1903 - 1995) var i atten år formgiver på Knabstrup Keramiske Industri. Han kom dertil i 1950 og blev den kunstneriske leder kort tid efter. Johannes Hansen kom til at kendetegne Knabstrups keramik både i 1950 og 60´erne. Det første stentøjsstel, "Knabstrup", blev formgivet af Johannes Hansen. Det blev meget populært og produceredes desuden med to andre glasurer kaldet "Nøddebo" og "Klintebjerg". Af andre kendte produkter kan nævnes Storm-P platterne, lertøjstellene "Bodil" og "Tove", spare- og karsegrisen, køkkenserierne "Ordsprog" samt "Pernille", der blev i produktionen helt op lukningen i 1988. Desuden var Johannes Hansen manden bag de kendte havefigurer bl.a. den fløjtende pige.

Den tyske kunstner Christine Konschak formgav bl.a. stellene Ingrid og Christine, samt de fleste lampefødder fra 1970 og opefter. Væglysestager var utroligt populære i 70´erne. Alle stel skulle helst have deres egen væglysestagemodel.

Den svenske keramiker, Inger Persson havde sit eget keramiske værksted i Sverige, men ofte blev hun hentet til Danmark som produktudvikler og formgiver. Eksempler på hendes arbejde er køkkenserien "Paprika" og stellene "Five O`Clock", "Kattegat", "Variant" og "Skagen". Kendetegnende for de tre sidstnævnte er deres identiske form. Der er blot anvendt forskellige glasurer. Da "Variant" sidst i 1970´erne ikke længere solgte, blev det omdøbt til Skagen og fik den mere tidstypiske hvide glasur. Desuden formgav hun også vaser, skåle og vægrelieffer.

Keramikproduktionen på Knabstrup har gennem årene varieret. Diverse kunstnere samt årtiernes vekslende mode har haft betydning på udformningen af ler- og stentøjsvarene.

Et af de første lertøjsstel er gildestellet Bellmann. Det forestillede optrædende spillemænd og dansende par i 1700'tallets dragter, og var i produktion fra 1940'erne til 1960'erne.
Stellet blev yderst populært og er nok et af de stel, mange mennesker bedst identificerer med Knabstrup Keramik.

The-stellet Birthe fra 1950'erne var ligeledes et meget populæret stel.

Ostestellet (dek. 744) formgivet af Poul Høyrup var helt moderne, med de nye danske ostenavne "Fynbo", "Samsø", "Molbo", "Danbo" med flere.

Sildestellet Delfin (dek. 731) - fra 1950'erne og godt ind i 1960'erne.

Unika: Efter 1950 blev desuden skabt unika-ting af diverse kunstnere. Heriblandt kunstneren ungaren Mathé.

Flora stellet (dek. 847)

Askebæger og væglysestager fra 1970'erne. Dekorationen er lavet af Richard Manz

Eksempler på produktionsændringer
Ribbon og Ribbon Gourmet, fajancesæt med hvid glasur og blå, grøn eller brun filering. Ribbonseriens mælkefade var den gamle mælkefad-model, der blev fremstillet fra begyndelsen af produktionen af husholdningsartikler, og anvendt påny i Atelier-produktionen. Navnet Atelier indikerede kunsthåndværk og håndarbejde, modsat serieproduktionerne. Disse Ribbon Gourmet fade var meget dyrere end de oprindelige lerfade, der bestod af rødler.

Den modsatte udvikling gjaldt for Pernilleserien, der oprindeligt i 1960 var ren rødler, der blev begittet og derefter håndmalet. Ved at anvende fajance, der i sin konsistens var hvid betød dette, at den dyre begitning var overflødig. Den hvide glasur var nu tilstrækkelig.

Kilde: Holbæk Museum.